Klubnyheder

Genåbning af indendørs volleyball for børn og unge

20. april 2021, 09.22

Nu er vi endelig nået til en genåbning af volleyball for børn og unge under 18. Vi glæder os så meget – og ved, at alle vores dygtige og engagerede ungdomsspillere også har glædet sig til igen at spille med deres kammerater. 


I vil alle blive kontaktet af vores dygtige trænere, så de første spillere kan komme i hallerne allerede fra på onsdag d. 21. april, hvor vi åbner træningen for de første. Mange af spilletiderne vil fortsat være de samme som før nedlukningen, men da hal B i Gentoftehallen fortsat skal være testcenter for kommunens mange borgere, vil nogle af jer opleve at få ændret enkelte spilletidspunkter og sted. Det er derfor vigtigt, at I holder øje med de beskeder og invitationer, der bliver sendt via Holdsport. 


Husk, at I fortsat skal bære mundbind, når I kommer til træning og går ind i hallen samt når I igen skal forlade træningen og hallen. Vi vil også opfordre jer alle til at medbringe jeres egen håndsprit, selv om vi selvfølgelig også sørger for, at det er tilgængeligt i hallerne. 

Vi genåbner selvfølgelig også for vores entusiastiske seniorspillere over 70 år. I vil få besked om træningstidspunkter og sted og ovenstående retningslinjer er ligeledes gældende for jer.


Bestyrelsen arbejder ihærdigt lige nu for at se på mulighederne for at forlænge sæsonen, så noget af den boldtræning og samvær, som særligt klubbens ungdomsspillere er gået glip af de seneste måneder, forhåbentlig kan indhentes på den ene eller anden måde. 


Vi giver jer selvfølgelig besked, når vi ved yderligere.

Med ønsket om gode træningsseancer med højt humør og masser af boldberøringer.

 

Gentofte Volleys bestyrelse