Ikast Cup er et stort ungdomsstævne for volleyhold på alle niveauer. Stævnet afholdes på Hyldgårdsskolen, hvor både kampe, overnatning og bespisning foregår under samme tag. Alle hold er garanteret mindst 5-6 kampe, og stævnet er en oplagt mulighed for at tage afsted sammen som klub og få en hyggelig volleyweekend med masser af fællesskab.
Betalingen for stævnet inkluderer transport frem og tilbage, stævnegebyr, deltagerpris, overnatning, bespisning m.m., men tjek Holdsport for detaljerne.
Typisk kører Gentofte i bus derover samlet fredag aften cirka kl. 17. Alle kører hjem søndag sammen.
Er VK Vestsjællands store weekendstævne. Stævnet afholdes en weekend i november i Slagelse Kommune. Der spilles i mange forskellige haller.
Spillere fra Gentofte Volley skal selv transportere sig til stævnet. Det aftales indbyrdes på holdene, om holdet ankommer fredag aften eller lørdag morgen. Det er forældre, der kører – der arrangeres ikke fælles buskørsel.
Er et weekendstævne i februar i Frederiks i Jylland. Gentofte Volley har ikke tradition for at deltage hvert år, men nogle år sendes hold af sted. Spørg din træner, om jeres hold skal med!
Der arrangeres typisk fælleskørsel for de enkelte hold i minibusser el. lign. Hvis mange hold skal af sted, arrangeres der fælleskørsel i stor bus.
Afgang vil typisk være fredag aften. Hjemkomst sent søndag aften.
Scand. Masters er et weekendstævne i Odense i marts. Gentofte Volley deltager normalt med mange hold. Stævnet afvikles i mange forskellige haller rundt i Odense Kommune.
Der bliver normalt arrangeret fælles bustransport, hvor afgang er fredag sen eftermiddag/aften og hjemkomst er søndag aften.
U20, U17, U15.
Såfremt et hold kvalificerer sig til et ungdomsDM via weekendstævner (U20) eller via SM-turneringen (U15 og U17), så arrangeres der transport og betaling for deltagelse i ungdomsDM.
UngdomsDM afholdes forskellige steder rundt i landet hvert år. Datoerne er dog kendt på forhånd og kan ses her: https://volleyball.dk/ungdomss...
En Volleyball Danmark Camp er en træningslejr for ungdomsspillere, der har lyst til at spille masser af volleyball i 3-4 dage sammen med andre unge.
Campen er åben for alle niveauer – både nye spillere og spillere med mange års erfaring. Deltagerne inddeles efter alder, klub og niveau, så alle får mest muligt ud af træningen.
Teenspillere er også velkomne, men der spilles på 6-mandsbane. Hvis der er aldersgrænse, er den typisk fra 11 år til U20.
Volleyball Danmark afholder flere camps året rundt, og fælles for dem alle er masser af volleyball, udvikling og fællesskab.